top of page
kb7176

Har du en europajolle som ligger stille, eller har du for mange joller?

Inden længe er det for alvor forår, og inden længe vil der være sejlere som søger Europajoller.



Så har du en jolle liggende som du ikke får sejlet i, grej i overskud, eller bare for mange joller på lager, så få dem lagt op til salg. Hvis nye sejlere skal til, ja så skal alle brugbare joller på vandet.


Korte tips til salg af joller & udstyr.

1. Sæt jollen til salg til en realistiske pris fra starten. Husk det er en kommende sejlerkammerat du vil sælge jollen til, så vi er ikke i det her for at tjene penge. For høj pris betyder ingen kontakter. Oversat; rigtige pris = hurtigt salg. Ligger din jolle eller udstyr stille på markedet, så er det fordi din pris er sat for højt. Køberne ved hvad de vil give for din vare.

2. Skyd billeder af hvordan båden ser ud når du vil sælge den, ikke den dag du købte jollen. Tænk billeder som den første kontakt til køberen, så vask jollen, og gør den lidt lækker. Drop billeder af båden på vandet, alle ved hvordan en Europajolle ser ud når den sejler.

3. Læg ALT udstyr frem, og vær ærlig når du beskriver det. Knyt kommentar til udstyret (mast, sejl etc.).

4. Beskriv båden som den er. En 20 år gammel jolle vil, uanset hvor glad du er for den, aldrig stå som ny. Så forhold dig til den jolle du vil sælge.

5. Formidl din salgsannonce så bredt som muligt, start med klassens Facebook side www.facebook.com/groups/europeclassDK/. Det er ikke alle som lige ved at der skal kigges på klassens FB side. Brug også www.dba.dk, www.blocket.se, www.finn.no, www.ebay-kleinanzeigen.de etc.

6. Svar hurtigt på de henvendelser du får, samt slet annoncen når du har solgt båden.

Håber naturligvis at alle eksisterende Europajolle sejler, og ejere kommer på vandet, men har du en jolle liggende som keder sig, eller har du lyst til en pause, eller for meget grej/mange både, så ryd op, og få nye sejlere på vandet.


92 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Opdatering af Europeclass klasseregler

Danmark har, på tre følgende IECU generalforsamlinger fremlagt forslag om at lovliggøre brugen af elektronisk kompas i klassen. På...

Comments


bottom of page